|
|
Danske Grafologer |
||||
|
Almen information Historie og udvikling Grafologens arbejde Analyse og tolkning Skriftidentifikation Grafologer Uddannelsen Forløbet Eksamenskommsion Bogliste Artikler Links
|
Eksempler på karakter- og erhvervsanalyser | ||||
| Karakter 1 | Karakter 2 | Karakter 3 | Erhverv | ||
|
Håndskriftsanalyse er i store træk rettet mod afvigelser fra skoleforskriften og omfatter en vurdering af helhedsvariabler som form, bevægelse og rytme samt en registrering af en snes små veldefinerede enkeltvariabler. Helhedsvariablerne bygger på indtrykskvaliteter. Af enkeltvariabler er nogle målelige, andre skal skønnes, atter andre har en bestemt defineret form. Helhedsvariabler: Form - bevægelse - elasticitet - rytme - særpræg. Bevægelse er en del af ethvert vitalt udtryk og vidner om personlighedens vitale struktur. Form repræsenterer det efterstræbte, som hidrører fra normer, konventionelle eller individuelle, fra ønskeforestillinger og interesser. Elasticitet er udtryk for stregspænding dvs. for forholdet mellem bevægelsesimpuls og bevægelsesstyring. Har bevægelsen overtaget bliver indtrykket løst, og hvis styringen dominerer synes skriften stiv og livløs. I værste fald skrider bevægelsen ud og stregen bliver forkrampet og brudt. Elasticitet angives i en 6-trins skala. Rytme henføres til tre skriftelementer, bevægelse, form og til fordeling af skriften på papiret, rumrytme. En god rytme er levende og pulserende, en arytmisk skrift er taktfast og mekanisk. Særpræg henviser til den grad skriften afviger fra forskriften. Enkeltvariabler: Enkeltvariablerne er skriftens små delkomponenter, hvoraf der registreres ca. 20. Nogle kan som sagt måles, f.eks. størrelse, længdeforskel, vidde og hældningsvinkel, mens andre som tryk, tempo og stregens skarphed må skønnes, og andre igen har en bestemt defineret form, eks. guirlande, arkade og vinkel. TOLKNING. |
|||||